Vi hjælper

Over Alle Bjerge vil gøre alt for at i får en fantastisk ferie med store oplevelser.

Skulle uheldet være ude skal vi nok hjælpe jer hvad enten man skulle have brug for en læge eller komme på hospitalet. Vi kender hele proceduren med at skabe kontakt mellem jeres forsikringsselskab og det pågældende hospital.

Skal man blot til lægen eller tilses på hospitalet så plejer det at være nemmest at man lægger ud til en start og får beløbet refunderet af sit forsikringsselskab når man kommer hjem.

Forsikring er gæstens eget ansvar og vi kræver at man har tegnet en rejseforsikring når man skal på vores rejser. Der kan ske noget uforudset og det er efter vores mening for risikabelt at rejse uden.

Vær opmærksom på at en Rejseforsikring gælder for det der sker på selve turen hvorimod en afbestillingsforsikring dækker før rejsen. Hvis man fx bliver syg eller brækker benet lige inden en rundrejse så kan man få beløbet eller dele af det refunderet med en afbestillingsforsikring. En rejseforsikring ville ikke dække i det tilfælde(før rejsen). Den dækker dog alle de uheld og sygdomme der opstår på turen.