Over Alle Bjerge Cambodia (3)
Over Alle Bjerge Cambodia (6)
Over Alle Bjerge Cambodia (14)
Over Alle Bjerge Cambodia (22)
Over Alle Bjerge Cambodia (24)
Over Alle Bjerge Cambodia (31)
Over Alle Bjerge Cambodia (32)
Over Alle Bjerge Cambodia (34)
Over Alle Bjerge Cambodia (16)
Over Alle Bjerge Cambodia (12)
Over Alle Bjerge Cambodia (30)
Over Alle Bjerge Cambodia (3)
Over Alle Bjerge Cambodia (26)
Over Alle Bjerge Laos (12)

Laos og Cambodja jan 2020

from DKK15,995.00

Tag med på en fortryllende rundrejse til Laos og Cambodja. Glæd jer bl.a. til at opleve byen Luang Prabang, Kuang SI-vandfaldet, bambustoget, flydende landsbyer, det berømte Angkor Wat og meget mere. Over Alle Bjerges rejseleder er med på hele turen.

Læs nærmere om turen her: https://spotdeal.dk/Tilbud/16845

OBS – DENNE TUR KAN KUN KØBES GENNEM SPOTDEAL

  • Reviews 0 Reviews
    0/5
  • Vacation Style Holiday Type
    Guidede ture, Historie, Jungle, Kultur rejser, Rundrejser
  • Activity Level Moderat
    2/8
  • Group Size Medium Group
    30
All about the Laos og Cambodja jan 2020.

Denne rejses store oplevelser starter i Laos, hvor I skal bo i Luang Prabang, som med god grund har en plads på Unescos Verdensarvsliste. Herfra kommer I til at opleve både by, natur og kultur i et land, hvor buddhismen er en indgroet del af dagligdagen. Efter 5 dage i Laos går turen videre til Cambodja, nærmere bestemt Siem Reap. Byen ligger ved den enorme Tonle Sap-sø, der udgjorde livsnerven i det gamle khmerrige og rigets hovedstad, Angkor. I Cambodja skal I selvfølgelig se det berømte Ta Phrom tempel, Angkor Wat, hvis omkransende mure er flere kilometer lange. I kommer også til at opleve flydende landsbyer, en silkefarm, lokalliv og Cambodjas hovedstad, Phnom Penh, der ligger, hvor Tonle- og Mekongfloden mødes.

En uforglemmelig og eventyrlig rejseoplevelse i godt selskab med rejseguide, Betina Faurschou.

Afrejse fra København d. 23. januar - 04. februar 2020.

Dobbeltværelse: Særpris 15.995 kr. pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
Eneværelse: Særpris 18.995 kr. pr. person.

Begrænset antal pladser til salg.

Betaling
Der betales et depositum på 4.000 kr. pr. person i forbindelse med køb af rejsen på spotdeal.dk. Restbeløbet for rejsen betales til Over Alle Bjerge senest 90 dage før afrejse.

Rejseleder Betina Faurschou Jensen
Efter sin uddannelse startede Betina i militæret og var blandt de Gardehusarer, der red eskorte til Dronning Ingrids begravelse. I 2003 drog hun ud i verden som rejseleder og fandt sin rette hylde hvilket gjorde, at hun tilbragte de følgende 10 år med bopæl i Asien. Specielt Sydøstasien har hendes kærlighed, da områdets enorme historie og mangfoldighed har bidt sig fast under de mange rundrejser Betina har taget igennem de sidste 15 år. I 2013 vendte Betina tilbage til Danmark, men hun har heldigvis stadig rig mulighed for at komme tilbage til Asien som rejseleder.

Flytider fra København (flyvninger med Thai Airways):
Afrejse fra København d. 23. januar kl. 13.50 - Ankomst til Bangkok d. 24. januar kl. 06.20
Afrejse fra Bangkok d. 24. januar kl. 08.45 - Ankomst til Laos d. 24. januar kl. 10.20

Afrejse fra Cambodja d. 03. februar kl. 20.55 - Ankomst til Bangkok d. 03. februar kl. 22.00
Afrejse fra Bangkok d. 04. februar kl. 00.50 - Ankomst til Købehavn d. 04. februar kl. 06.35

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.

The tour package inclusions and exclusions at a glance
What is included in this tour?Items that are included in the cost of tour price.

Rejsen inkluderer:

  • Fly fra Kastrup med thai Airways og blot en mellemlanding i Bangkok.
  • 13 dages program med nævnte udflugter.
  • Indenrigsflyvning
  • Overnatninger på gode mellemklasse hoteller.
  • Alle entré på nævnte udflugter.
  • Fantastiske Angkor Wat
  • Sprudlende Luang Prabang på en tuk tuk tur
  • Bådtur på mekongfloden
  • Kuang Si-vandfaldet og små hyggelige landsbyer
  • Besøg ved ”Killing fields”
  • Køretur i det berømte ”bambus tog” i smukke omgivelser
  • Morgenmad alle dage.
  • Frokost 3,4 og 7 (en af dem ved de flydende landsbyer)
  • Dansk rejseleder Betina Faurschou.
  • Lokalguide.

Whats not included in this tour.Items that are included in the cost of tour price.

Ikke inkluderet i rejsen:

  • Forsikring (Afbestillings og rejseforsikring)
  • Øvrige måltider
  • Drikkevarer til måltiderne.
  • Drikkepenge beregn ca. kr. 200.
  • Visum til Cambodja. Gøres nemt over nettet (p.t. 36USD)
  • Visum til Laos. Gøres nemt over nettet (p.t. 35USD)
  • Udflugtspakke med tilkøb dag 3,5 og 9 (500kr)
  1. Day 1 DAG 1 – Eventyret begynder

    Afrejse med Thai Airways fra Københavns Lufthavn via Bangkok til Luang Prabang. Der er inkluderet forplejning på flyet.

  2. Day 2 DAG 2 - Ankomst til Laos

    Vi ankommer til Luang Prabang om formiddagen og efter indrejseformaliteterne, kører vi til vores hotel og får udleveret vores værelser. Eftermiddagen og aftenen er til fri disposition. Det anbefales at forkæle sig selv med en dejlig massage og vores rejseleder tager med de, der har lyst ind til det populære aftenmarked i Luang Prabang by. Der er inkluderet forplejning på flyrejsen.

  3. Day 3 DAG 3 - Med tuk tuk og båd rundt i byen

    Luang Prabang er med god grund på Unescos Verdensarvsliste, og der hersker en ganske særlig stemning i byens hyggelige gader med de smukke gamle huse, der bærer præg af perioden under fransk kolonistyre. Vi tager med tuk-tuk rundt i byens gader og besøger det gamle kongepalads, der siden kommunisternes magtovertagelse har fungeret som Nationalmuseum med udstilling fra de kongeliges liv samt nogle af landets vigtigste buddhastatuer. Buddhismen er en indgroet del af laoternes dagligdag og vi besøger 2 af byens smukkeste templer, Wat Mai og Wat Xieng Thong. Efter turen rundt med tuk-tuk skifter vi til båd og sejler ad Mekongfloden til Pak Ou-hulerne, hvor de lokale gennem generationer, er taget ud med deres ”aftjente” buddhafigurer. Det er efterhånden blevet til en imponerende samling af flere tusinde statuer og der kommer til stadighed flere buddhafigurer til. Sejlturen ud til hulerne er en fornøjelse i sig selv, og vi oplever undervejs, hvordan livet leves langs floden. På vejen tilbage gør vi holdt i en af de lokale landsbyer og ser nærmere på produktionen af den lokale risbrændevin Lao Cao. Der er inkluderet morgenmad og frokost. Valgfrit tilkøb: Inden solopgang er der mulighed for at opleve den særlige Tak Bath ceremoni, hvor byens indbyggere donerer mad til templets munke. Munkene går i rækker fra templerne gennem byens, og det farvestrålende skue med de klare orange munkedragter, den tidlige morgendis og den andægtige stemning, gør dette til en ganske særlig oplevelse. Vær opmærksom på, at det er en vigtig ceremoni for de lokale, og vis derfor hensyn, når der tages billeder og hav tøj på, der dækker skuldre og knæ, så vi ikke unødigt støder nogen. Efter ceremonien tager vi på det lokale morgenmarked og nyder mylderet af mennesker, der handler dagens friske råvarer. Vi får også mulighed for at smage en traditionel suppe på en af byens lokale restauranter ved floden. Herefter kører vi tilbage til hotellet og spiser en velfortjent morgenmad.

  4. Day 4 DAG 4 – Smukke vandfald og små landsbyer

    I dag skal vi ud til det smukke Kuang Si-vandfald og i stedet for at køre hele vejen, gør vi holdt i en af de hyggelige landsbyer og vandrer det sidste stykke gennem landskabet op til vandfaldet. Vandringen tager ca. 1½ time, og det giver et godt indblik i laoternes hverdag, at gå gennem landsbyen og markerne op til nationalparken, hvor Kuang Si-vandfaldet ligger. Det er muligt at bade heroppe, så husk at have badetøjet med, hvis du gerne vil have en forfriskende dukkert i det svalende vand. Vi spiser frokost på en lokal restaurant ved vandfaldet, inden vi kører med bussen tilbage til Luang Prabang. Der er inkluderet morgenmad og frokost.

  5. Day 5 DAG 5 – Siem Reap ved Tonle Sap søen

    Sidst på formiddagen tjekker vi ud fra hotellet og begiver os mod lufthavnen i Luang Prabang. Herfra flyver vi til Siem Reap I Cambodja, hvor vi ved ankomst kører til hotellet. Siem Reap ligger ved den enorme Tonle Sap sø, der udgjorde livsnerven i det gamle khmerrige og dennes hovedstad Angkor. Khmerriget strakte sig over enorme landområder i det nuværende Thailand, Laos, Cambodja og Vietnam, og styret var i skiftende tider baseret på den hinduistiske og den buddhistiske tro. Der ligger store tempelkomplekser omkring den gamle hovedstad, og særligt Angkor Wat er imponerende med sine fine basrelieffer og kompleksitet. Det er verdens største tempelkompleks og tiltrækker årligt millioner af besøgende. Aftenen er til fri disposition i Siem Reap og det kan anbefales at tage ned i byen og besøge det livlige aftenmarked og forkæle sig selv med en billig fodmassage. Der er inkluderet morgenmad. Valgfrit tilkøb: Om aftenen er det muligt at komme ind og opleve et Apsara-show med buffetmiddag. Der opføres forskellige danse fra hverdagslivet og de gamle tempel- og hofdanse. Spisningen forgår inden showet begynder, og selve showet varer ca. 1 time og giver en rigtig fin forståelse af folkelivet i den unikke Cambodjanske kultur.

  6. Day 6 DAG 6 – Fantastisk Angkor Wat

    Da tempelområdet uden for Siem Reap er uhyre populært at besøge, har vi valgt at begynde dagen før solopgang, så vi undgår masserne og ligeledes kan nyde templerne i en behagelig temperatur. Vi planlægger afgang fra hotellet kl. 05.00 om morgenen og lægger ud med at besøge det berømte Ta Phrom tempel, hvor banyantræernes enorme rødder slynger sig mellem ruinerne. Man har bevidst valgt ikke at fjerne de store træer, for at give de besøgende mulighed for at opleve naturens kræfter omkring de gamle ruiner. Det giver en ganske særlig stemning at opleve templet mens junglen vågner og solen er ved at stå op. Efter besøget i Ta Phrom kører vi gennem byporten ind til Ta Phrom og besøger Bayon templet med de mange ansigter, som skuer ud mod alle verdenshjørnerne. De andre turister og varmen er efterhånden ved at indfinde dig, så vi søger tilbage til hotellet og spiser sen morgenmad, inden en velfortjent siesta i middagsheden. Om eftermiddagen tager vi igen ud for at udforske lidt mere af Angkor og besøger blandt andet det imponerende Angkor Wat tempel, hvis omkransede mure er flere kilometer lange. Templet er bygget i tre niveauer og vil man gerne op at besøge det øverste niveau skal man være tækkelig påklædt. Dvs. dækkede skuldre og knæ. Et sjal omkring skuldrene er ikke altid nok, så hav en T-shirt eller let bluse på – eller med i tasken. Det tager nogle timer at besøge Angkor Wat, så vi er tilbage på hotellet igen sidst på eftermiddagen. Der er inkluderet morgenmad.

  7. Day 7 DAG 7 - Flydende landsbyer og frokost i pælehus

    Om morgenen tager vi ud for at opleve livet i landsbyerne langs Tonle Sap søen, der udmærker sig ved at svulme op fra ca. 3000 kvadratkilometers størrelse til næsten 12.000 kvadratkilometer. Egentlig er Tonle Sap søen en udposning på Tonle floden, og dannes ved, at Mekongflodens kraftige vandmasser presses mod strømmen i perioder med kraftig nedbør eller smeltevand fra det tibetanske plateau, hvor Mekongfloden har sit udspring. Grundet søens store ændring i areal, har lokalbefolkningen på fineste vis tilpasset sig livet langs – og på – vandet. Decideret flydende landsbyer, flyttes alt efter vandstanden, og husene på land står på op til 12 meter høje pæle for ikke at blive oversvømmet. Vi tager ud at sejle i en af de flydende landsbyer og oplever livet på land på nært hold, inden vi spiser frokost i land i et af pælehusene i de faste landsbyer. På vejen tilbage til Siem Reap besøger vi Beng Mealea templet, der menes at være bygget som model for det større Angkor Wat Beng Mealea er som Ta Phrom templet ikke afrenset for vegetation og giver dermed en oplevelse af at være på eventyr i junglen. Indiana Jones kunne sagtens komme løbende rundt om hjørnet. Vi er tilbage i Siem Reap igen sidst på eftermiddagen. Der er inkluderet morgenmad og frokost.

  8. Day 8 DAG 8 - Med bambustoget i det smukke landskab

    Vi tager afsked med Siem Reap og kører ud for at besøge en af Cambodjas silkefarme, omgivet af marker med morbærtræer, der forsyner farmen med blade til de selektivt spisende larver. Vi får en rundvisning, hvor vi bliver sat ind i både kultiveringen af morbærtræerne, silkelarverne og behandlingen samt vævningen af det endelige silkeprodukt. Dagen byder også på en tur med det specielle bambustog, hvor det der bedst kan beskrives som store dræsinevogne tager os på tur i det smukke landskab. Vognene er ikke overdækkede, så solcreme, solhat og dækkende tøj kan være en god idé at forberede til turen. Fremme i Battambang by, tjekker vi ind på vores hotel, og resten af eftermiddagen og aftenen er til fri disposition. Der er inkluderet morgenmad.

  9. Day 9 DAG 9 - Lokalliv og de små værksteder i Battambang

    Omkring Battambang går dagen sin vante gang i roligt tempo, og vi tager ud for at se lidt mere på lokallivets gøren og laden. Vi besøger nogle små arbejdende værksteder og får indsigt i, hvordan man laver ”sticky rice”, smeder knive og laver den traditionelle ”prahok” af rørt fiskefars og det er ikke usandsynligt, at vi møder en oksekærre eller to på vores vej. Vi besøger også det buddhistiske Wat Balat tempel, inden vi efter dagens oplevelser tager tilbage til hotellet. Der er inkluderet morgenmad Valgfrit tilkøb: Phnom Sampoy dominerer landskabet i Battambang og langs bjergets sider, er der i dag bygget mindesmærker, tempelhuler og helligdomme for at dæmme op for tidligere tiders dårlige karma. Hulerne i bjerget var nemlig et yndet sted for De Røde Khmerers soldater at slå deres ofre ihjel under Pol Pots rædselsregime. Vi kører med lokale tuk-tuk’er op til bjerget og besøger nogle af hulerne, inden vi finder en cafe, hvor vi nyder den smukke udsigt og venter på solnedgangen. Området har en stor bestand af flagermus, som nærmest på klokkeslæt flyver ud af hulerne i skumringen. Det er et imponerende syn, og bestemt ventetiden værd, at se de mange flagermus flyve ud i den gryende nat.

  10. Day 10 DAG 10 - Mod Phnom Penh med spændende stop undervejs

    Vi har en lang dag foran os på vej mod Cambodjas hovedstad, Phnom Penh, men vi krydrer turen med nogle spændende stop undervejs, så vi kommer ud af bussen i løbet af dagen. En af områderne vi passerer, er kendt for deres marmorbrud, og vi besøger en af arbejdsværkstederne, hvor de producerer buddhastatuer og lingasten (et udtryk i vil lære hvad er på turen). Vi passerer også den sydlige del af Tonle Sap søen, hvor vi i Kompong Chhnang får indblik i byens terrakotta produktion. Lidt udenfor Phnom Penh ligger Phnom Oudong, der i en periode var Cambodjas hovedstad. Her besøger vi tempelkomplekset og nyder udsigten over landskabet, inden vi kører til et guldsmedeværksted og får en rundvisning. Vi er fremme i Phnom Penh sidst på eftermiddagen. Der er inkluderet morgenmad.

  11. Day 11 DAG 11 - Kongepalads og kolonicharme i hovedstaden

    Cambodjas hovedstad ligger hvor Tonle- og Mekongfloden mødes, og trods de seneste års rivende udvikling i byggeriet, besidder byen en ganske særlig charme. Tiden under fransk styre har sat sin tydelige spor, og de gamle bygninger domineres af gule facader og smukke teglstenstag. Vi besøger det gamle kongepalads, hvor Cambodjas nuværende konge stadig har sin officielle residens, så det er kun repræsentationsbygningerne og museerne, der er åbne for besøg. Vær opmærksom på, at paladset kan lukkes for besøgende uden varsel, så vi kan desværre ikke garantere, at vi får lov til at komme ind, men vil i stedet finde på alternativer i programmet. Vi besøger også helligdommen Wat Phnom, der ligger som en lille forhøjning i Phnom Penh inden vi dykker ned i et sort kapitel af Cambodjas historie. Vi tager omkring den gamle skole, Tuol Sleng, som De Røde Khmerer brugte som fængsel og afhøring af formodede ”samfundsfjender”. I dag er skolen omdannet til museum, og vi går en tur rundt i de gamle klasselokaler, hvor de mange indsattes fortvivlede blikke møder os fra billederne, der er hængt op på væggene i permanente udstilling. Skolen blev kendt under navnet S21, og herfra marcheredes de dødsdømte indsatte i ly af natten udenfor byen for at blive henrettet. Vi kører ud til de såkaldte Killing Fields for at få denne sidste barske del af historien med, inden vi vender tilbage til Phnom Penh og vores hotel. Resten af eftermiddagen er til fri disposition. Der er inkluderet morgenmad.

  12. Day 12 DAG 12 – Fritid til at udforske markedet eller journalistklubben

    Dagen er til fri disposition, inden vi sidst på eftermiddagen tager i lufthavnen for at begynde vores hjemrejse mod Danmark. Der er gode muligheder for at handle på byens ”Russiske Marked”, eller man kan tage op og nyde en drink med udsigt over floden på FCCC (Foreign Correspondence Club of Cambodja), hvor journalisterne i sin tid mødtes for at udveksle historier i sikker afstand fra Vietnam krigen. Der er inkluderet morgenmad og forplejning på flyrejsen.

  13. Day 13 DAG 13 - Mod Danmark

    Vi lander tidligt om morgenen i Københavns Lufthavn efter en begivenhedsrig rejse rundt i Laos og Cambodja.

Over Alle Bjerge Cambodia (26)
Over Alle Bjerge Laos (12)
Over Alle Bjerge Cambodia (16)

Hotelliste

Luang Prabang - Villa Chitdara * * *
Siem Reap - Silk Angkor Hotel * * *
Battambang - Classy Hotel and Spa * * * *
Phnom Penh - Ohana Hotel * * * *