Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/overallebjerge.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2492

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/overallebjerge.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2496

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/overallebjerge.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3468

Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /var/www/overallebjerge.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php:2492) in /var/www/overallebjerge.dk/public_html/wp-content/themes/entrada/admin/functions/custom-functions.php on line 350
Mexicos “De dødes dag”, 14 dage – Over Alle Bjerge
Over Alle Bjerge Mexico okt 2019 (7)

Mexicos “De dødes dag”, 14 dage

from DKK17,995.00

MEXICO 2020 “Dia de los Muertos”

Vi kører endnu en af vores populære rundrejser i Mexico til efteråret og denne gang under Mexicos bedst kendte og mest farvestrålende helligdag: “Dia de los Muertos” eller “De Dødes Dag” på dansk. Fejringen har fundet sted i tusinder af år og festlighederne blev også holdt af Mayaerne og Aztekerne. Man fejrer de dødes sjæle kommer tilbage til jorden og bliver æret af de levende familiemedlemmer. I stedet for at sørge over de døde mener Mexicanerne at man skal fejre dem og mindes dem med farvestrålende optog, god mad og udflugt til familiens gravsted.

Besøg mayaruiner i junglen, gamle, spanske kolonibyer, vidunderet Chichen Itza, junglevandfald og meget mere. Betal kun depositum nu.

Læs nærmere om turen her: https://spotdeal.dk/Tilbud/15592

OBS – DENNE TUR KAN KUN KØBES GENNEM SPOTDEAL

  • Anmeldelser
    0/5
  • Rejseform Ferieform
    Guidede ture, Kulturrejser, Rundrejser
  • Sværhedsgrad Moderat
    2/8
  • Gruppestørrelse Mellem gruppe
    32
Alt om Mexicos “De dødes dag”, 14 dage

Tag med Over Alle Bjerge på en fantastisk rundrejse tværs over Mexico. Fra højlandet og Solpyramiden i Mexico City, gåture i de charmerende spanske kolonibyer, forladte mayabyer i junglen og endeligt til den eksotiske kyst ved det Caribiske hav. Rundrejsen med afgang i oktober falder sammen med Mexicos fejring af Día de los Muertos - de dødes dag. Højtiden fejres med parader, festmåltider og masser af skeletklædte mennesker, som ærer de døde. En stor begivenhed og en ganske ganske særlig oplevelse at være med til.

Den sidste Mexico-rundrejse var en kæmpesucces blandt rejsens deltagere! Læs blot denne flotte anmeldelse:

Jeg er lige kommet hjem fra en fantastisk rundrejse i Mexico, en kæmpe oplevelse der var meget vel tilrettelagt og med masser af historie om de forskellige folkeslag fortalt mens vi blev kørt i bus gennem Mexico. Hvis du er til masser af oplevelser med en super rejseleder så kan denne tur varmt anbefales.

Afrejse fra København den 23. oktober 2019.
Dobbeltværelse: Særpris 17.995 kr. pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
Eneværelse: Særpris 20.995 kr. pr. person.

Afrejse fra København den 08. november 2019.
Dobbeltværelse: Særpris 16.995 kr. pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
Eneværelse: Særpris 19.995 kr. pr. person.

Afrejse fra Billund den 23. oktober 2019.
Dobbeltværelse: Særpris 18.995 kr. pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
Eneværelse: Særpris 21.995 kr. pr. person.

Begrænset antal pladser til salg. Der er plads til max 32 personer pr. rundrejse.

Betaling
Der betales et depositum på 4.000 kr. pr. person i forbindelse med køb af rejsen på spotdeal.dk. Restbeløbet for rejsen betales til Over Alle Bjerge senest 90 dage før afrejse.

Om rejselederen:
Lise har fået eventyrlysten ind med modermælken, og har siden hun var et stort barn guidet sin familie rundt i Europas seværdigheder. I 2010 gjorde hun rejseriet til en levevej, da hun begyndte sin guidekarriere. Hurtigt stjal Latinamerika hendes hjerte, hvor især Cuba og Mexico har været blandt de foretrukne destinationer både som rejseleder og på private rejser. Lise har i flere omgange bosat sig i både Cuba, Mexico og Chile, hvilket har givet hende et indgående kendskab til kulturen og samfundet, som hun deler ud af gennem de interessante fortællinger på rundrejserne. De senere år er rejselederlivet blevet kombineret med antropologistudier i Madrid, hvor passionen for kultur, politik og historie bliver næret og det spanske sprog er blevet finpudset.

Flytider fra København  - afrejse 1. marts (flyvninger med Air France og Delta Airlines):

Afgang d. 01. marts fra København kl. 06.10 - Ankomst Paris-Charles de Gaulle d. 01.marts 08.15
Afgang d. 01. marts fra Paris-Charles de Gaulle kl. 11.00 – Ankomst Mexico Ciity d. 01. marts kl. 16.20

Afgang d. 13. marts.fra Cancun / Mexico kl. 07.00 - Ankomst Atalanta / USA d. 13. marts kl. 10.30
Afgang d. 13. marts fra Atalanta / USA kl. 16.47 - Ankomst Paris-Charles de Gaulle d. 14. marts kl. 06.00
Afgang d. 14 marts fra Paris-Charles de Gaulle kl. 07.10 - Ankomst København 14. marts kl. 09.05

 

Overblik over rejsen
Hvad er inkluderet på denne rejse?Produkter inkluderet i rejsens pris

• Fly fra København til Mexico t/r (AirFrance eller KLM med én mellemlanding).
• 2 måltider ombord.
• 14 dages spændende program og masser af udflugter.
• Alle entré på nævnte udflugter.
• 10 overnatninger på gode mellemklasse hoteller på rundrejsen.
• 2 overnatninger på Hacienda del Caribe ved det Caribiske hav (afslutning)
• Morgenmad på hotellet alle dage.
• Dansk rejseleder, Lise Krantz Dalgård (læs mere om Lise længere nede)
• Mexicansk lokalguide.

Hvad er ikke inkluderet på denne rejse?Produkter inkluderet i rejsens pris

• Forsikringer (Afbestillingsforsikring og rejseforsikring).
• Øvrige måltider.
• Drikkepenge. Beregn ca. 5 USD pr. person pr. dag for det inkluderede program.

  1. Dag 1 Dag 1 - København til Mexico City

    I flyver fra København om morgenen med kurs mod Mexico. I lander i Mexico City om eftermiddagen og der er indtryk og oplevelser fra starten af når man lander i den største by på den vestlige halvkugle. Der bor over 20 millioner mennesker i dalen der ligger på et plateau i 2200 meters højde. I kører til hotellet der ligger centralt i forhold til de seværdigheder I skal besøge i de kommende dage.

  2. Dag 2 Dag 2 - Sol og Måne pyramiden

    En stor dags oplevelser venter os i hovedstaden og omegn. Byen er den ældste hovedstad i hele Nord og Sydamerika og den eneste sammen med Quito der er grundlagt af de oprindelige folkeslag. I lægger ud med byens centrum hvor I skal se Zocaloen der er verdens andenstørste plads. På pladsen ligger Mexico Citys majestætiske katedral der blev påbegyndt i 1573 og dermed er Amerikas ældste. I ser også National paladset der bl.a. huser et stort vægmaleri af Diego Rivera ”Historien om det Mexicanske folk”. Herefter kører I 40 km ud af Mexico city for at besøge Teotihuacan som er et Aztekisk navn der betyder ”gudernes by”. Byen havde sin storhedstid i årene 300-600 og var den største by i den ”Precolombianske Amerika” I skal se en række imponerende bygninger bla Solpyramiden, Måne pyramiden og Quetzalcoatls Tempel

  3. Dag 3 Dag 3 - Mexico Citys fantastiske seværdigheder.

    I begynder dagen med at se et af verdens flotteste museum ér. Det Antropologiske Museum i Mexico City fortæller med flotte illustrationer og en samling af Mellemamerikas største arkæologiske fund historien om Mexico. Her bliver man klogere på de forskellige kulturer og ser de største skatte fra Olmekerne, Aztekerne, Mayaerne og Zapotekerne. Blandt de største skatte er Aztekernes Solsten, kong Pacals grav og Moctezumas fjerkrone. Om eftermiddagen kører I sydøst på til Oaxaca der er hovedstad i delstaten af samme navn.

  4. Dag 4 Dag 4 - Oaxaca og Monte Alban.

    Efter en god morgenmad tager I ud og ser på Monte Alban om formiddagen. I stifter bekendtskab med Zapotekerne som er den kultur der var herskende i området. Her ser I en by bygninger og pyramider liggende majestætisk på en planet høj med udsigt over Oaxaca. Om eftermiddagen er der tid til at gå rundt og se nærmere på den gamle by, der er en af de flotteste og mest velbevarede fra kolonitiden. Med Zocaloen det gamle torv som byen summende midtpunkt udgår mange charmerende gamle gader med traditionelle lave huse og spanske altaner. Her er et livligt marked og man kan smage på mange af områdets kendte specialiteter herunder Chokolade, Mezcal og for de modige ristede græshopper.

  5. Dag 5 Dag 5 - Mitla pyramiderne og Chiapas

    Hvor Monte Alban var det politiske centrum for Zapotekerne så var Mitla det religiøse. Her ser I de fantastiske detaljer i deres helt særegne byggestil hvor de tilpassede små stykker af sten og satte sammen til en mur i de mest utrolige mosaikker. Der er også et mindre marked og en flot gammel kirke på stedet som et af de ældste eksempler på den spanske kolonistil. Herefter kører I til den hyggelige lille kolonistilsby Chiapa de Corzo som ligger ved breden af floden Grijalva.

  6. Dag 6 Dag 6 - Bådtur i Sumidero kløften

    Om formiddagen skal I ud og se på et af Mexicos flotteste naturscenerier med en bådtur i Sumidero kløften. Kløften er dannet omtrent samtidig med Grand Canyon ved en sprække i jordskorpen og Grijalva floden der fortsat eroderer kløften I sejler i både og kan se det dramatiske landskab hvoraf der er flere steder med 1000 meters lodrette bjergsider. Sumidero kløften og floden er en del af en stor National park og der er desuden en stor mængde fugle og dyr hvoraf den Amerikanske krokodille er en af de mest kendte. Efter den store natur oplevelse kører I til San Cristobal.

  7. Dag 7 Dag 7 - Besøg i lokale indianer landsbyer

    San Cristobal blev grundlagt af Spanierne i 1528 og ligger højt oppe i bjergene i 2200 meters højde. Det er en utrolig hyggelig gammel by med lave spanske huse, små bytorv og gamle kirker. Byen er også kendt for at der bor mange indierne i byen og landsbyerne omkring. De er efterkommere af Mayaerne og har beholdt mange gamle skikke. Damerne går med et slags sjal dækket med blomster og herrernes traditionelle dragt er en rød bomuldsponcho og en flad hat med silkebånd. I kører længere ud i bjergene og besøger de to landsbyer Chamula og Zinacantan. Her har man blandet lokale skikke med kristendommen. Det ser I fx i byens gamle kirke hvor man dækker gulvet med gran og stearinlys mens man ofre en hane.

  8. Dag 8 Dag 8 - Jungle vandfaldene Agua Azul og Misol

    I kører i den Mexicanske delstat Chiapas på vejen mod Palenque hvor der er mere end 500 vandfald der varierer i højden fra 3 til 30 meter. Der er ægte junglestemning når der vælter kaskader af vand ud af regnskoven over flade klippestykker. Et højt indhold af mineraler giver vandet en turkisblå farve som står i kontrast til den frodige grønne jungle. De to vandfald er meget forskellige og det kan endda være at der er mulighed for at bade nedenfor vandfaldet

  9. Dag 9 Dag 9 - Maya ruiner i Junglen

    I dag skal I opleve en af rejsens absolutte højdepunkter ved vores besøg i den forladte Maya by Palenque. I går igennem regnskoven med alle dens lyde og dufte og dybt inde i junglen finder I Palanque med dens paladser og pyramider. Det er et magisk syn og det tryllebinder at få de gamle historier om ”Kong Pakal” og ”Den røde dronning”. I skal også se ”Templo de los inscripciones” med dens relieffer og hieroglyffer. Meget af den viden om historien og kongerækken man har stammer herfra. Om eftermiddagen kommer I til kystbyen Campeche I skal bo i. Byen blev grundlagt tilbage i 1540 af spanske ”Conquistadors”. Den var i starten hærget af pirater men efter man byggede den imponerende fæstning undgik man plyndring.

  10. Dag 10 Dag 10 - Maya pyramider og Den hvide by

    I kører på Yucatan halvøen og vores eventyr bringer os til Uxmal. Et andet af Mexicos fantastiske gamle Maya byer. Her små inskriptioner og store pyramider med stejle trapper. I ser blandt andet Troldmandens pyramide, guvernørens palads, boldbanen og nonneklostret. Byen er påbegyndt tilbage i 500 tallet og man fornemmer at Mayaerne var et højt udviklet folk med fin æstetik og udviklet videnskab herunder astronomi. I ankommer siden til Merida hvor I tager rundt og ser på byen hvis kælenavn er den hvide by pga af de mange hvide mure. Byen blev bygget ovenpå en Mayaby og man kan se enkelte steder at man har brugt de originale sten til at bygge spanske kolonistils huse. Der er her en stor andel af efterkommere af Mayerne ligesom Maya sproget stadig bliver talt her.

  11. Dag 11 Dag 11 - Et af verdens 7 vidundere.

    Chichen Itzá er et af de steder i Verden man bare skal til ligesom Taj Mahal eller den Kinesiske mur. Når man står der og en drøm går i opfyldelse kan man ikke lade være at få sommerfugle i maven. Det er for nylig sammen med de to sidstnævnte blevet kåret til Verdens 7 Nye vidundere. Chichen Itzà er bygget i 600 tallet og en af de største Mayabyer og samtidig. Efter denne kæmpe oplevelse ved Mexicos mest berømte Pyramide begiver I os mod Playa Del Carmen

  12. Dag 12 Dag 12 - Afslapning i Caribisk paradis

    Dagen i dag er afsat til afslapning på vores hyggelige hotel i Playa Del Carmen ikke langt fra havet. Byen ligger på en af Mexicos mest populære kyststrækninger med kridhvide sandstrande og turkisblåt hav. For de der ikke vil slappe af er der en væld af boder og stræder samt flere Museer herunder et om Frida Kahlo. Der er mange fantastiske restauranter af international klasse langs hovedgaden 5th Avenue men man skal ikke langt væk af de gamle gader før det bliver mere lokalt med en liflig duft af Burritos, Fajitas og Tacos fra de rygende køkkener. Det kan med fordel skylles ned med en kold Corona.

  13. Dag 13 Dag 13 – Formiddagen under palmerne.

    Tag på stranden og se solen stå op. Slap af under en svajende palme med udsigt til det Caribiske hav eller bad i bølgen blå på en af Mexicos flotteste strande. Stranden ved Playa del Carmen er 10 km lang med kridhvidt sand og turkisblåt hav. I flyver hjemad først på eftermiddagen.

  14. Dag 14 Dag 14 - Hjem over Atlanterhavet

    En dejlig ferie fyldt med oplevelser er ved at være slut og I ankommer om eftermiddagen til Danmark.

Hotelliste:

Dag 1 Hotel Fontan
Dag 2 Hotel Fontan
Dag 3 Oaxaca Real
Dag 4 Oaxaca Real
Dag 5 La Ceiba
Dag 6 Arrecife de Coral
Dag 7 Arrecife de Coral
Dag 8 Maya Tulipanes
Dag 9 Mision Campeche
Dag 10 Residencial
Dag 11 Hacienda del Caribe
Dag 12 Hacienda del Caribe