Oplev Bhutan
Hvorfor rejse til Bhutan?
Kom med Over Alle Bjerge til bjerglandet Bhutan. I dette isolerede og unikke lille kongerige i Himalaya bliver velstanden målt i borgernes glæde og alle har fødselsdag samme dag. Bhutan betyder Tordendragens land, da man førhen troede, at der var drager på spil, hver gang det tordnede. I Bhutan har man længe forsøgt at passe så godt på landet som muligt. Af den årsag blev turisme først tilladt i 70’erne. Derudover er det også det eneste land i Asien uden trafiklys og det eneste land i verden, hvor tobak og rygning er totalt forbudt. Det var det første land i verden, der forpligtede sig til at have 60% af landet dækket af skov og det var sidste land i Verden til at introducere TV og Internet. Det blev først tilladt for ca. 20 år siden.
Bedste sæson: Forår og efterår
Spændende seværdigheder: Khamsum Yulley Namgyal Choeten, Punakha hængebro og Trongsa-distriktet
Bhutan (15 dage)
Tag med Over Alle Bjerge til det enestående land Bhutan og få minder for livet, når du går på opdagelse i landets skønhed og lokalbefolkningens simple liv, der syder af en stærk kultur og religion og efter sigende skulle være den plet på jorden, som er mest ubesmittet af den vestlige civilisation.