Oplev Laos
Hvorfor rejse til Laos?
Kom med Over Alle Bjerge til Laos, en temmelig ofte overset destination i Asien. Laos er det eneste land i Asien, der ikke har en kystlinje. Til gengæld er landet kendt for dets mange floder heriblandt den mægtige Mekong-flod. Laos byder på det traditionelle og autentiske Asien, hvor der hersker en afslappet atmosfære og en ufattelig imødekommenhed. Her bliver du mødt af frodig natur, historiske & eventyrlige byer og buddhistisk kultur. I Laos kan man opleve en masse gamle templer, frodige urskove og barske bjergegne, hvor der bor stammefolk, som har levet isoleret her i hundreder af år. Hver morgen går munke rundt i byerne med deres madskåle og modtager donationer fra befolkningen. Når man rejser til Laos, er det som at rejse tilbage i tiden. Her er der ikke meget, der har ændret sig siden kommunisterne overtog magten i 1975.
Bedste sæson: Vinter
Spændende seværdigheder: Pha That Luang, Patuxay og Vat Phou
Laos & Cambodja (14 dage)
Tag med Over Alle Bjerge på en oplevelsesrig rejse til Laos og Cambodja, hvor I på 14 dage skal opleve to af Sydøstasiens usete perler. I skal besøge mange fantastiske, smukke steder både i naturen og i byer, hvor I mærker den traditionsrige kultur.