Oplev Nordkorea
Hvorfor rejse til Nordkorea?
Kom med Over Alle Bjerge til Nordkorea og få et indblik i verdens mest lukkede land, der kun besøges af ca. 2000 vestlige turister årligt. Selvom det er et af de fattigste lande i verden, er der stor fokus på at vise landets rigdom via festivaler, udstillinger, bygninger og monumenter. Mange tror, at det er farligt at rejse til Nordkorea pga. landets styreform og anderledes regler, men faktisk menes det at være et af de sikreste steder i verdenen for turister at besøge, med en af de laveste kriminalrater i verdenen. Når man færdes offentligt som turist, skal man være ledsaget af en guide fra regeringen. Der er muligt at rejse rundt i landet via en forudbestilt gruppe- eller privattur og ind- og udrejse skal være fra Kina. Nordkorea er en helt unik rejsedestination, som er et besøg værd.
Bedste sæson: Forår, sommer og efterår
Spændende seværdigheder: Kumsusan-paladset, Manwoldae og Kim Il Sung Pladsen