Mageløse Madagaskar (16 dage)

Alt om rejsen til Madagaskar

Tag med Over alle bjerge på en fantastisk rejse til Madagaskar, Verdens 8. kontinent. Vi skal se sprudlende vandfald, rismarker, bjerge og ikke mindst et helt unikt dyreliv. Øen har været næsten upåvirket i 80 millioner år og har derfor udviklet et helt enestående dyreliv. Hele 80 % af den samlede flora og fauna er endemisk dvs. at det kun findes her. Samtidig er det i sandhed et sted der skal opleves før det er for sent. Tænk bare at opleve en kamæleon skifte farve eller lemurer der spiser af din hånd mens den sender dig nysgerrige blikke. Oplevelser man kun kan få på Madagaskar!

(Bemærk at marts turen er 1 dag kortere)

Mere information

Hvad er inkluderet på denne rejse?

  • Fly fra Kastrup til Madagaskar - Antananarivo med Air France. Kun en mellemlanding i Paris.
  • Måltider ombord.
  • 16 dages program med nationalparker og udflugter.
  • Alle entreer på nævnte udflugter.
  • Entre til national parkerne Marozevo, Andasibe, Montagne d'Ambre, Ankarana
  • Lokalguider i National parkerne
  • Picnic Frokost dag 8,9 og 10.
  • Transport med båd: Manambato - Akanin'ny Nofy og Manambato / Ankify - Nosy Be
  • Al transport med chauffører. Firhjulstrækkere og bus
  • Besøg på Ambohimanga markedet for kunsthåndværk
  • Dansk rejseleder.
  • Lokalguide i øst Madagaskar og en lokalguide i Nordmadagaskar.
  • Overnatninger på standard hoteller. Morgenmad alle dage.
  • Turist skat og afgifter
  • Indenrigsflyvninger (Antananarivo- Diego og  Nosy Be - Antananarivo)
  • Lufthavnsskatter
  • Bidrag til rejsegarantifonden (medlems nr. 2827)

Hvad er ikke inkluderet på denne rejse?

  • Afbestillingsforsikring.
  • Årsrejseforsikring.
  • Eneværelsestillæg.
  • Drikkevarer til måltiderne.
  • Drikkepenge.
  • Udflugter i Nosy Be
  • Visum ca 25 EUR

Oversigt over programmet

Dag 1

Danmark til Madagaskar

Vi flyver København om morgenen og ankommer til Madagaskar om aftenen hvor vi kører til hotellet. Byen er Madagaskars største og også landets økonomiske og administrative centrum. Her bor ca 2 mill mennesker. Byen blev i grundlagt i begyndelsen af 1600 tallet af kongen Anrianjaka og blev i den franske tid kaldt for Tananarive.

Dag 2

Antananarivo til Andasibe ( 140km ca. 3 timers kørsel )

Vi begynder dagen med at køre mod Andasibe gennem et landskab bestående af rismarker, vandfald og små landsbyer. Vi gør et stop i Marozevo for at se den eksotiske park med de forskellige variationer af kamæleoner. Vi tjekker ind på hotellet og inden aftensmaden går vi en tur i skumringen for at se natdyr bl.a. ”Wolly” og muse lemuer.

Dag 3

Andasibe til Akanin Ny Nofy ( Ca. 3 timers kørsel 132 Km, samt 2 timers sejltur )

Efter morgenmaden skal vi ud på en vandretur. Først lidt op ad men ellers mest fladt terræn. Vi skal se de arter der bor i skoven bl.a. Indri Indri der er den største art af Lemurene. Siden kører vi til Manambato hvor størstedelen af turen foregår af National vejen hvorimod de sidste par kilometer er bumlevej. Vi ankommer til landsbyen Manambato hvor vi skifter til en båd der vil tage os ad Pangalanes kanalen til Akanin´ny Nofy hvilket direkte oversat betyder ”Drømmenes rede”

Dag 4

Akanin´ny Nofy (Ingen kørsel)

En hel dag til at nyde og udforske dette smukke område med det klare og stille vand i Ampitabe søen og den tilhørende private park. I Palmarium park er der en stor varietet af lemurer i et koncentreret område. Man kan gå mange timer af små stier der går lidt op og ned uden at være stejle. Når solen er gået ned tager vi på en bådtur for at kigge efter Aye Aye lemuren med den store langefinger (daubentonia madagascariensis)

Dag 5

Akanin´ny Nofy - Manambato Antananarivo ( båd og kørsel)

Efter morgenmad sejler vi med motorbåd på kanalen til Manambato, hvilket tager ca. 1,5 time. Herefter kører vi de ca. 272 kilometer til Antananarivo.

Dag 6

Antananarivo til Diego Suarez(Fly)

Vi kører til lufthavnen for at flyve til Diego Suarez. Vi bliver mødt af den lokale guide og taget til hotellet.

Dag 7

Diego til Montagne D'ambre (24 km ca. 1 time)

Efter morgenmaden skal vi på en heldagsudflugt til Nationalparken Montagne d´ambre hvor vi kan opleve lemurer vandfald og mange sjældne og endemiske plantearter. Vi overnatter på hotel i Joffreville.

Dag 8

Montagne d'ambre til Ankarana (120 km ca. 3 timer)

Efter morgenmad tager vi mod Ankarana, et natur reservat med sandstenstoppe kaldet ”Tsingy”. Her er en rig endemisk flora og fauna med lemurer, fugle og planter. Vandreturen tager flere timer og går op og ned af stenede stier. Vi besøger også nogle grotter.

Dag 9

Ankarana

Dagen er afsat til fortsat at udforske natur reservatet ved Ankarana. Vi tager en vandretur der tager flere timer og ser endemiske planter og dyr herunder lemurer.

Dag 10

Ankarana - Ankify og Nosy Be(120 km ca. 4 timers, samt 30 min med båd)

Efter morgenmaden kører vi til Ankify en lille landsby langs den hvide sandstrand. Herefter sejler vi til Nosy Be og ankommer til hotellet.

Dag 11

Nosy Be

Dagen er til fri disposition. Man kan evt tilkøbe i et ”daycruise” til øerne ”Nosy Komba” Lemur øen, og ”Nosy Tany Kely” et undervands natur reservat med smukke koralrev og masser af fisk. Om eftermiddagen er vi tilbage på hotellet.

Dag 12

Nosy Be

Dagen er til fri disposition. Gå en tur i sandet med bare tæer eller læs en god bog under palmerne.

Dag 13

Nosy Be

Dagen er til fri disposition. Man kan fortsat gå helt ned i gear eller tilkøbe en udflugt til ”Lokobe”, ”Mount Passot” eller ”Lemura land”. Der er mange mulighede

Dag 14

Nosy Be til Antananarivo

Vi kører til lufthavnen og flyver retur til hovedstaden hvor flere spændende oplevelser venter. Overnatning på hotel

Dag 15

Antananarivo

Fra morgenen af skal vi på udflugt til Ambohimanga. Et kongepalads bygget på en bakketop omgivet af skove. Stedet er et UNESCO verdens naturarvs ste

Dag 16

Efter en oplevelse for livet går turen retur til Danmark

Vi kører til lufthavnen og flyver retur til Danmark, hvor vi sætter fødderne på jorden sidst på eftermiddagen.

Liste over alle hoteller og resorter

 

Ikke Oplyst

Gode hoteller

Under hele opholdet bor vi på nøje udvalgte gode hoteller 

Andre ser på

Cuba rundrejse (12 dage)

Cuba rundrejse 12 dage: Over Alle Bjerge tager jer med på denne oplevelsesrige rundrejse med dansktalende rejseleder. Indtrykkene er mange, og der er ingen tvivl om, at Cuba på trods af stigende vestlig påvirkning fortsat er meget anderledes, end det vi kender hjemmefra. Det er en oplevelse for livet at møde den cubanske kultur helt tæt på!

Rundrejse på Bali (16 dage)

Vidunderlige Bali - En rejse i Kultur, Historie og naturens skønhed Tag en dyb indånding og luk øjnene. Forestil dig et sted, hvor tiden synes at slumre i en verden af stillestående skønhed. Et sted, hvor århundredgamle templer står stolt i det brusende havs frontlinje, hvor ris terrasserne danser til vinden og skaber et hypnotiserende mønster, og hvor kultur og natur er flettet sammen i en harmonisk symfoni.

Indien og Andaman Øerne (15 dage)

Tag på en 15-dages rundrejse i fortryllende Indien med masser af højdepunkter...