Dato Pris Status
05.05.2025 - 16.05.2025 kr. 19.995 Ledige pladser Bestil

Rundrejse i Namibia (12 dage)

Alt om rejsen til Namibia

Tag med Over Alle Bjerge på denne enestående safari gennem Namibia i det sydlige Afrika. Turen er meget varieret og byder på gamle tyske kolonibyer, atlanterhavskysten, farverige folk og selvfølgelig verdensklasse natur og dyre oplevelser som kun Afrika kan frembringe. Kort sagt er Namibia landet der har alt det man forventer af en tur til Afrika og selve indbegrebet af et safarieventyr.

Særligt for denne rejse:

  • Langt færre turister end Kenya, Tanzania og Sydafrika
  • Mere varieret naturoplevelse med både kyster, ørken, bjerge og sletter
  • Autentiske møder med forskellige lokale folk

Hvad er inkluderet på denne rejse?

  • Dansk rejseleder.
  • Engelsktalende lokalguider
  • Daglige udflugter
  • Flere ”game drives”
  • Daglig morgenmad
  • Frokost dag 3,4,6,7,8,9,10 (De andre dage er vi på hotel/guesthouse)
    • Middag dag 3,4,6,7,8,9,10, (De andre dage er vi på hotel/guesthouse)
  • 7 overnatninger i egen camp (Telt, madras, sovepose og lille pude)
  • 2 overnatninger (Hotel, Guesthouse og Waterberg rest camp)
  • Al transport fra dag 1-12
  • Ankomst transfer og afrejse transfer.
  • Alle entre billetter til nævnte seværdigheder
  • Alle entre billetter til nævnte National parker
  • Alle nævnte entreer

Hvad er ikke inkluderet på denne rejse?

  • Lufthavnsskat – pt er der ingen lufthavnsskatter men det kan blive ændret.
  • Rejseforsikring (er et krav)
  • Måltider ikke nævnt i programmet (På hotel og guesthouse hvor der er tid på egen hånd)
  • Drikkepenge (Beregn ca. 500kr per person)
  • Drikkevarer til måltider
  • EVt. ekstra udflugter

Oversigt over programmet

Dag 1

Eventyret starter med kurs mod Afrika

Vi flyver med København tidligt på aftenen og gør et stop inden vi flyver videre mod Namibia. Der er fin plads ombord og mange underholdningsmuligheder. På sædets private videoskærm kan man vælge mellem mange film, musikprogrammer og spil. Der er gratis måltid på flyveturen. Næste dag lander vi i Namibias hovedstad Windhoek.

Dag 2

Ankomst til hovedstaden

Eventyret starter ved ankomsten til Windhoek. Her mødes gruppen og vi holder en samling for at blive introduceret og informeret nærmere om de næste dage. Vi overnatter på hotel. Windhoek ligger på ”Khomas Highland plateauet” 1700 meter over havoverfladen hvilket gør den køligere end det omkringliggende lavland vi skal besøge på turen. Oprindelig grundlagt i 1840 af en Namaqua høvding men blev besat af Tyskland i 1885 og gjort til hovedstad i Tysk Sydvestafrika i 1892. Byen har mange monumenter, museer og gamle bygninger fra kolonitiden. Der er ikke skemalagt noget program denne dag men de der har lyst kan tage med rejselederen på en lille rundtur i Windhoek.

Dag 3

Den gigantiske Namibiske Ørken

Landskaberne skifter hele tiden som vi kører ud af byen. Destinationen i dag er den enorme Namibiske ørken. Oversætter man Namib så betyder det ”umådelig” og det er et af de ord der falder en ind ved mødet af denne gigantiske ørken.  Vi skal ud og se og mærke ørkenen og dagen slutter af med en vandretur i sand masserne. Vi overnatter i camp (MFA)

Når vi overnatter i camp er der forskellige grader af faste faciliteter på campingpladserne. Nogle er ret basis mens andre har bekvemmeligheder som vi kender fra vores egne campingpladser. Fælles for opholdende i camp er at der er helpension da det ikke er muligt selv at finde noget sted at spise. Måltiderne spiser vi enten på campens restaurant eller tilberedt af vores medhjælpere og chauffører som også har borde og stole med. Denne camp ved den Namibiske ørken overnatter vi i 2 nætter. Her er en restaurant, bar og lille butik.

Dag 4

Verdens største sandklitter

Vi er slet ikke færdige med Namib ørkenen og vi vandrer ca. 5 kilometer mod sandbankerne ved Sossusvlei og Deadvlei. Mod betaling kan man dog blive kørt. Begge disse ”vleis” er udtørrede panne/søer der er omkranset af store sandklitter.

Det er nogle af de største og flotteste sandklitter i Verden. Farven er orange og vinden har lavet skarpe toppe der kaster de flotte skygger af sig. Herefter slutter vi dagen af med en lille tur i Sesriem dalen. Vi overnatter i camp. (MFA)

 

Dag 5

Swakopmund og flamingoer

Vi kører videre nord på til Walvis bugten der kommer af Walwisbaai på Afrikaans som betyder hvalbugten. Her skal vi med lidt held opleve de dansende flamingoer. Området har en lang historie og Bartolomeu Dias var allerede forbi i 1485 på vej til at opdage Kap det gode håb.  I løbet af eftermiddagen kommer vi til den gamle tyske koloniby Swakopmund. Her er der tid til at gå en tur i den gamle charmerende by og evt spise på en af byen mange fiskerestauranter.

Vi overnatter på Dunedin guesthouse eller tilsvarende (M)

Dag 6

Skeletkysten og Damaraland

Vi begynder dagen med at opleve dyrelivet ved Atlanterhavets kyst. Her vil vi komme tæt på pelikanerne og se en sælkoloni på tæt hold. (Det er dog aldrig garanteret at se de nævnte dyr da det er vilde dyr og man ikke med 100% sikkerhed kan vide om deres opholdssted osv)

Herefter skal vi op i den tørre rå natur ved Damaraland regionen for at nå frem til Twyfelfontein. Omårdet er enormt rigt kulturhistorisk idet der har boet mennesker i 6000 år. Først primitive jæger samler kulturer og siden Khoikhoi hyrde folket. Begge etniske folk har brugt Twyfelfontein til at tilbede deres guder og dyrke shamanisme. Det har op igennem historien resulteret i 2500 klippe udskæringer hvilket er den største samling i Afrika. Pga. dette samt den religiøse værdi kom stedet på UNESCOs kulturarvsliste som det første sted i Namibia.

Vi overnatter i camp. Her er toilet og bad faciliteter og måske er der åbnet en lille bar (MFA)

Dag 7

Semi nomadiske himba stamme

Hinba folket er et spændende bekendtskab. Kvinderne har traditionelt det mest krævende arbejde. De henter vand til familien og bygger boliger. De er kendetegnet ved at de næsten ikke bærer tøj. Kvinderne dækker huden med en blanding af fedt, okker og urter for at beskytte huden mod den kraftige sol. Blandingen giver huden en rødlig nuance som er Himbaernes skønhedsideal. Sidst på dagen kører vi til Etosha National Park.

Vi overnatter i camp (MFA)

Dag 8

Etosha National Park

De mest frugtbare steder omkring vandhullerne har et rigt og varieret dyreliv. Ved disse kan man opleve den endemiske sortmaskede Impala samt større dyr som elefanten, næsehorn og giraffer blandt større bestande af springbukke (20.000) og Zebraer (6000). Der er desuden rovdyr som løver, geparder, leoparder, hyæner og stribet sjakaler.

Det er svært at få nok af Etoshas store dyreoplevelser og derfor har vi 2 overnatninger i Namibias bedste Nationalpark. Dagene vil typisk bestå af et ”gamedrive” om morgenen og om eftermiddagen hvor solen ikke er så stærk og dyrene er fremme. Vi overnatter (i sikkerhed) i vores camp. (MFA)

Dag 9

Etosha National Park

Om morgenen vil vi tage på endnu et ”Game drive” for at få de sidste store oplevelser med fra Etosha. Herefter vil eventyret fortsætte og vi kommer til udkanten af den store Kalahari ørken og her møder vi San buskmændene (og kvinder). Her får vi et indblik i en kultur som er fortsat stort set uforandret siden oldtiden. De skaffer mad ved hjælp af små fælder, eller med pinde roder de efter dyr i huller, samt jæger med bue og pil. De laver ild på traditionel vis ved to stykker træ og samles om bål stedet. Og så er de kendetegnet ved deres helt særegent ”klik-sprog”. Vi overnatter i vores camp. Her er ingen faste installationer så det er mere primitivt med hvad vores team selv har medbragt. Der bliver lavet mad til os over gasblus/bål og spist på klapstole og bord. (MFA)

 

Dag 10

Waterberg plateauet

I dag skal vi se Waterberg Plateau nationalparken der rejser sig fra den flade savanne med de karakteristiske 250 meter høje sandstensklipper der har en smuk rødbrun farve. Stedet afviger fra landets øvrige parker og reservater og besøges bl.a. for at se dyr man ikke ser andre steder i Namibia. Parken arrangerer nogle gange ture hvor man har mulighed for at se de små dik dik, bavianer, vortesvin, giraffer, leoparder samt sorte og hvide næsehorn.

Området har også en mere dyster side da det var her Slaget ved Waterberg fandt sted. Den 12. januar 1904 gjorde det lokale Herero folk oprør mod det tyske kolonistyre. De blev efterfølgende blev slået af en tysk hær ledet af Lothar von Trotha. Han drog de fleste ud i ørkenen hvor de døde af tørst ved at forhindre at de vendte tilbage. Alt i alt døde mellem 35.000-100.000 lokale i hvad der bliver betragtet som det 20 århundredes første folkedrab. Vi overnatter i en ret veletableret camp med restaurant, bar, kiosk, butik og swimmingpool. Overnatning foregår sandsynligvis i værelser på ”Waterberg Rest Camp” (alternativt i vores medbragte telte). (MFA)

Dag 11

Waterberg til Windhoek

Om morgenen kører vi atter mod Windhoek og kommer til lufthavnen tidligt på eftermiddagen. Der er tid til at nyde landskabet glide forbi og reflektere over en fantastisk oplevelse i hjertet af Afrika med alle de naturoplevelser, dyreoplevelser og ikke mindst kulturmøder vi har haft i de forgange uger. (M)

 

Dag 12

Danmark

12 eventyrlige dage med nogle af Verdens bedste dyreoplevelser er ved at være til ende. Vi flyver retur til Danmark, hvor vi sætter fødderne på jorden om formiddagen.

Liste over alle hoteller og resorter

Vi har 7 overnatninger i vores medbragte ”Camp”.

Her sover vi i komfortable kuppeltelte 2,50m x 2,50m x 1,85m høje med indbygget bund og 2 store vinduer med myggenet. Lejrsenge med 6 cm skummadrasser med høj densitet, lille pude og foldbare safaristole. Guiden og assistenten/kokken sørger for opstilling og demontering af teltene samt madlavning og lejropgaver. Middag er dagens hovedmåltid, ofte tilberedt på bål og nydt på et lanterne oplyst bord (drikkevarer ikke inkluderet). Ad hensyn til transport må den store bagage ikke overstige 12 kg og skal være.

 

Vi har 2 overnatninger på værelser/hotelrum

Windhoek på Hotel Mercure:

https://all.accor.com/hotel/B956/index.en.shtml

Swakopmund på Dunedin gæsthus:

Accommodation, Dunedin Star Guest House

Andre ser på

Rundrejse i Indien med tigersafari (11 dage)

Rundrejse i Indien med tigersafari Eventyrlig rundrejse i Indien! Oplev bl.a. verdens smukkeste bygning Taj Mahal og se tigeren brøle i Ranthambhore Nationalpark. En erfaren dansktalende rejseleder er med på hele rejsen.

Sydafrika (11 dage)

På denne rundrejse skal I opleve det fantastiske Sydafrika. Rundrejsen tager jer til Cape Towns vinland, på en uforglemmelig safaritur og på mange flere udflugter gennem inspirerende kultur, vild natur og historiske vingesus...

Mageløse Madagaskar (16 dage)

Mageløse Madagaskar: Tag med Over alle bjerge på en fantastisk rejse til Madagaskar, Verdens 8. kontinent. Vi skal se sprudlende vandfald, rismarker, bjerge og ...