Drømmerejse Til Sri Lanka (12 dage)
Alt om rejsen til Sri Lanka
Tag med Over Alle Bjerge til den dråbeformede eventyr-ø i det Indiske ocean. Sri Lanka har det hele: Storslået natur med bjerge og fantastiske palmestrande, smaragdgrønne te-plantager i højlandet, templer på toppen af klipper, buddhistiske munke i orange rober, smilende folk og farverig velsmagende mad.
Kombiner en fortryllende rundrejse til Sri Lankas højdepunkter med et afslappende ophold på den tropiske sydkyst.
Hvad er inkluderet på denne rejse?
- Fly fra København til Colombo t/r (med Emirates via Dubai)
- Mad og drikkevarer ombord på flyet
- 30 kg indtjekket bagage og 7 kg håndbagage
- 7 overnatninger i delt dobbeltværelse på 3- eller 4-stjernede hoteller
- Jeepsafari i Minneriya vildtreservat og Yala nationalpark.
- Besøg på Pinnawela elefantbørnehjem
- Udflugt til Sigiriya-klippen
- Besøg de gamle hovedstæder Polonnaruwa og Anuradhapura
- Tandtemplet i Kandy og Dambulla grotterne
- Besøg på te-plantage i Nuwara Eliya
- 3 overnatninger i Hikkaduwas strandparadis
- Morgenmad og middag alle dage
- Dansk rejseleder, Mads Nielsen, under hele rejsen.
Hvad er ikke inkluderet på denne rejse?
- Forsikring (Rejseforsikring og afbestillingsforsikring)
- Visum til Sri Lanka 35 US$ - dette er ekstraordinært undtaget fra august 2019 - jan 2020 (man skal dog stadig ansøge visum online men det er nemt og gratis ( http://www.eta.gov.lk/slvisa/ )
- Frokoster og drikkevarer
- Drikkepenge beregn ca. 300 kr. pr. person.
Oversigt over programmet
Dag 1
Denmark til Sri Lanka
Danmark forlades fulde af forventning. I flyver med Emirates, som er kendt for deres pålidelighed og høje standard. I skifter fly i Dubai, hvor I har godt to timer, hvilket er meget passende til at strække benene og evt. få en kop kaffe.
Dag 2
Hovedstaden Colombo
Velkommen til Sri Lankas pulserende hovedstad Colombo. I tjekker ind på vores hotel ”The Galadari”, der ligger centralt i det populære område ”The Fort” og samtidig tæt ved havet. Her er det populært at tage en spadseretur og nyde den friske havluft. Der vil være tid til at lande, og I vil også tage en orienterende tur i byen.
Dag 3
Elefantbørnehjemmet i Pinnawela og Safari
I kører fra storbyen og ud på landet. Sri Lanka har ikke mange motorveje, hvilket I nyder godt af, da livet på landevejen er meget sjovere at iagttage. Små landsbyer og livlige markeder med eksotiske frugter, som I måske lige stopper for at smage på. I besøger elefantbørnehjemmet i Pinnawela. Her sørger man for, at forældreløse elefant unger bliver taget ind og passet, indtil de er store nok til at blive sat fri igen. Om eftermiddagen skal I netop ud og se Elefanter i deres vilde habitat, når I tager en safarikørsel i Minneriya Nationalpark. Her kan I være heldige at opleve store flokke af vilde elefanter.
Dag 4
Den gamle hovedstad Anuradhapura
Dagens tur tager jer til den gamle hovedstad Anuradhapura, som blev grundlagt for omkring 2500 år siden. Byen var hovedstad for et kongerige fra omkring 400 F.Kr. til år 1100. Det bliver anset for at være et helligt sted i den Buddhistiske verden, og der er i dag opstået et væld af templer og klostre i området. Det er et af Sri Lankas 8 UNESCO sights og samtidig et af de ældst fortsat beboede områder i verden. Herefter tager I til Mihintale templet, som ligger smukt på en bakketop. Det menes at være arnestedet for Buddhismen i Sri Lanka, da det var her munken Mahinda mødte den Sri Lankanske konge.
Dag 5
Løveklippen Sigiriya og Polonnaruwa
I dag skal I ud og se den gamle kongeby Polonnaruwa, som ligger på den Nordcentrale del af øen. Byen er en af de 5 antikke byer i Sri Lanka og på UNESCOs fine liste over verdensarv. Her ser I blandt andet Sri Lankas største stupa med sine imponerende 52 meter. Efter dette venter endnu en stor oplevelse, når I skal se den fascinerende fæstning Sigiriya på en 200 meter høj klippe midt i junglen. Stedet blev nøje udvalgt af Kong Kasyapa for ca 2500 år siden. Han byggede et mægtigt palads på toppen og udsmykkede klipperne nedenfor med flotte udskæringer og de monumentale løvefødder ved indgangen, der har givet stedet sit navn. Hvad enten du vælger at gå med af de små trapper helt til toppen eller ser det på afstand, er det et fantastisk skue.
Dag 6
Kultur højborgen Kandy
Dagen starter ved de berømte tempelgrotter ved Dambulla. Tænk at man for over 2000 år siden udhuggede de fineste Buddha-statuer inde i et stort grotte kompleks. Heldigt for jer, for det siden har været skånet for vind og vejr, og derfor enormt velbevaret. Her er en helt speciel stemning.
Siden ankommer I til Kandy, hvor I skal se ”Temple of the tooth”, som er Sri Lankas helligste sted. Her smider I skoene og går sammen med masser af pilgrimme ind for at se skrinet, hvor Buddhas tand bliver opbevaret. I slutter af med at gå en tur i den store royale botaniske have. Her stifter I bekendtskab med flyvende hunde, et af verdens største træer og resten af Sri Lankas enestående flora og fauna.
Dag 7
Nuwara Eliya og Te højlandet
I dag kører I mod te-højlandet og byen Nuwara Eliya. Byen bliver også kaldt ”lille England” på grund af alle de flotte gamle kolonistils bygninger, der vidner om en tid, hvor englænderne herskede og drak deres Gin&Tonics på terrassen, mens solen gik ned. I skal også ind og se en tefabrik og smage på den kendte Ceylon Tea i flere varianter.
Man ser grønne teplantager så langt øjet rækker og ofte kan man opleve de flittige teplukkere i gang med deres arbejde. Nuwara Eliya ligger i godt 1800 meters højde, og det kan være lidt køligt om aftenen, hvilket var noget af det Englænderne faldt for.
Dag 8
Yala National park
Yala National park er den mest berømte national park i Sri Lanka. Den knap 1000 km2 store park har ikke mindre end 215 arter af fugle og 44 arter af pattedyr, hvoraf en række af dem er endemiske. I skifter bussen ud med et safarikøretøj og begiver jer ind i parken, hvor I oplever dyrene i eftermiddagssolens bløde lys.
Her er de mest aktive, og det er normalt at se elefanter, bøfler, vildsvin, krokodiller, marabu stork, hjorte, desmerdyr, aber og med lidt held leoparden. Faktisk er Yala National park et af de steder i verden med siden største koncentration af Leoparder. I bor på et hotel i grønne omgivelser, og I kan høre naturen og dyrenes lyde og kald på afstand.
Dag 9
Galle og Hikkaduwa
Fra Yala går køreturen langs den smukke kyst til den gamle by Galle, som blev grundlagt af portugisiske kolonister i 15. hundredetallet. Et stort fort omkranser den gamle bydel hvilket også gjorde, at byen blev skånet for ødelæggelserne af tsunamien i 2004.
I spadserer i de gamle hyggelige gader, hvor der er mulighed for at sidde et sted i solen eller gøre et godt køb i en af de mange små butikker. Om eftermiddagen kører I det sidste stykke ud af kysten til Hikkaduwa, som skal være jeres hjem de næste dage.
Dag 10
Hikkaduwa - afslapning
Hikkaduwa er det mest populære rejsemål på Sri Lanka, og det var her de første turister kom i 1960erne og forvandlede den lille fiskerby til den afslappede, men livlige ferieby.
Det er populært at tage en bådtur eller at snorkle for at opleve Sri Lankas magiske koralrev. Mange vælger dog også blot at slappe af ved stranden ovenpå alle de fantastiske oplevelser rundrejsen bragte. I bor på Coral sands, som ligger lige ud til havet og den brede sandstrand.
Dag 11
Hikkaduwa - afslapning
Morgenmaden nydes på restauranten med en smuk udsigt over havet. Gå en tur med bare tær i sandet eller slap af med en god bog under de svajende palmer. Du kan også spadsere langs hovedgaden og se på livet og varerne i boderne. Om aftenen vågner strandbarene, og her er det oplagt at få en kølig drink, mens du ser solen går ned over endnu en dag i paradis. Sidst på aftenen begiver I jer mod lufthavnen. I har værelset, indtil I skal af sted, ligesom aftensmaden også er inkluderet, så I kan nyde den sidste dag fuldt ud.
Dag 12
Sri Lanka - Danmark
En pragtfuld ferie er ved at være slut, og I begiver jer mod Danmark.
Liste over alle hoteller og resorter
- Vi bor på gode mellemklasse hoteller 3+ / 4 stjerner.
Gode hoteller
Vi har nøje udvalgt gode hoteller under hele rundrejsen
Andre ser på
Bhutan (15 dage)
Tag med Over Alle Bjerge til det enestående land Bhutan og få minder for livet, når du går på opdagelse i landets skønhed og lokalbefolkningens simple liv, der syder af en stærk kultur og religion og efter sigende skulle være den plet på jorden, som er ubesmittet af den vestlige civilisation.
Rundrejse i Indien med tigersafari (11 dage)
Rundrejse i Indien med tigersafari Eventyrlig rundrejse i Indien! Oplev bl.a. verdens smukkeste bygning Taj Mahal og se tigeren brøle i Ranthambhore Nationalpark. En erfaren dansktalende rejseleder er med på hele rejsen.
Rundrejse på Bali (16 dage)
Vidunderlige Bali - En rejse i Kultur, Historie og naturens skønhed Tag en dyb indånding og luk øjnene. Forestil dig et sted, hvor tiden synes at slumre i en verden af stillestående skønhed. Et sted, hvor århundredgamle templer står stolt i det brusende havs frontlinje, hvor ris terrasserne danser til vinden og skaber et hypnotiserende mønster, og hvor kultur og natur er flettet sammen i en harmonisk symfoni.