Den store Kaukasus Rundrejse (12 dage)

Alt om Den store Kaukasus Rundrejse

Kom med på denne enestående rundrejse gennem Aserbajdsjan, Georgien og Armenien og oplev nogle af alle de smukke velbevarede skatte, der gemmer sig i den billedskønne bjergrige region. 

Tag med Over Alle Bjerge til Kaukasus-regionen, hvor I vil krydse flere landegrænser, rejse ad Silkevejen og komme til at opleve en masse natur og historiske perler i både Aserbajdsjan, Georgien og Armenien. Turen begynder i Aserbajdsjans hovedstad Baku, som ligger hele 28 meter under havets overflade. Derefter køres I nord på og videre ind i Georgien, hvor I vil besøge Tbilisi og den georgiske side af Kaukasus bjergkæden. Turen sluttes af med et par spændende dage, hvor I skal på sightseeing i og omkring den armenske hovedstad Jerevan. 

Hvad er inkluderet på denne rejse?

  • Udrejse til Baku med Lufthansa
  • Hjemrejse fra Jerevan med Austrian Airlines
  • Måltider ombord på fly
  • 12 dage med et spændende program og en masse udflugter
  • 11 overnatninger på gode mellemklasse hoteller
  • Entré på alle nævnte udflugter
  • Morgenmad alle dage
  • Vinsmagning hos et lokalt georgisk vinsted
  • Dansk rejseleder
  • Kørsel i private busser
  • Lufthavnstransport
  • 2 flasker vand pr. person dagligt

Hvad er ikke inkluderet på denne rejse?

  • Rejseforsikring (Afbestillings- og rejseforsikring)
  • Visum udgifter (hvis nødvendigt)
  • Måltider ikke inkluderet
  • Beregn ca. 5 USD per dag.

Oversigt over programmet

Dag 1

Fra København til Baku

Eventyret begynder i København lufthavn, hvor I flyver med det velkendte tyske flyselskab Lufthansa, der årligt transporterer over 100 millioner passagerer fra Europa til Asien og Stillehavsområdet. Her kan I trygt læne jer tilbage og nyde turen ombord, når I flyver via Frankfurt videre til Baku, der er hovedstaden i Aserbajdsjan. Når I lander om aftenen, bydes I velkommen i lufthavnen, hvorefter I kører til hotellet og overnatter.

Dag 2

Sightseeing i Baku

Efter morgenmaden tager I på en heldags rundtur i Aserbajdsjans hovedstad, Baku. Byen er blandt andet kendt for at ligge 28 meter under havets overflade, hvilket gør byen til verdens lavest liggende hovedstad samt den største by i verden, der ligger under havoverfladen. Derudover er Baku også kendt for dens årlige værtskabsrolle i forbindelse med Formel 1.

I går i byens historiske fodspor og opdager dens udvikling, når I bevæger jer fra den gamle bydel til den nye. I begynder i den ældre del af byen, hvor I går på opdagelse i de charmerende og smalle brostensbelagte gader. Derefter besøger I Shirvanshahs’ Palads og Jomfrutårnet, som begge er historiske og arkitektoniske monumenter, der indgår på UNESCOS verdensarvsliste. Kun få kilometer derfra træder I ind i den nye bydel, som byder på moderne arkitektur med spejlblanke facader og stilrent design, der tydeligt bærer præg af landets velstand fra olieindustrien. I skal blandt andet se nogle af byens smukke udsigter fra forskellige udkigsposter, se Aserbajdsjans højeste flag og gå en tur langs havnepromenaden.

Dag 3

Bibi-Heybat moskéen, Gobustan og Ildtemplet

Dagen står i historiens tegn, når I besøger Bibi-Heybat moskéen, Gobustan og Baku Ateshgah.

Bibi-Heybat moskéen blev i 1936 ødelagt af bolsjevikkerne. Dog blev den i 1990’erne som den eneste religiøse bygning rekonstrueret og kaldt ved samme navn, som da den blev bygget i det 13. århundrede. Moskéen er nem at spotte med dens to tårne og tre kupler på toppen af bygningen og indenfor er den dekoreret med et betagende turkist loft med smukke gulddetaljer. Gobustan er et udendørs kunstmuseum nævnt på UNESCOS verdensarvsliste. Museet er kendt for dens fascinerende klippetegninger, der består af 6.000 klippeindgraveringer, der viser menneskets udvikling på jorden og vidner om 40.000 års klippekunst. Baku Ateshgah er et slotlignende religiøst tempel beliggende i forstaden Surakhani til Baku. Baseret på persiske inskriptioner blev templet brugt som et hinduistisk, sikhisk og zoroastrisk sted for tilbedelse. Templet bliver også kaldet for Ildtemplet, da det er bygget på toppen af et nu udtømt naturgasfelt.

Dag 4

Turen mod Sheki

Efter morgenmad på hotellet, sætter I kurs mod den hyggelige landsby Sheki, der ligger i det nordvestlige Aserbajdsjan og på den sydlige del af bjergkæden Kaukasus. Sheki er kendt som værende et vigtigt knudepunkt for handlen langs silkevejen siden middelalderen, hvilket er årsagen til at byen kom på UNESCO's verdensarv rangliste i 2019. Når I er tjekket ind på hotellet, skal I på rundtur i byens historiske centrum. Her vil I opleve de mange købmandshuse, der både afspejler rigdommen fra handlen af silke og vidner om cirkulationen de mange af ​​forskellige idéer, byggetraditioner og kulturer, der har været i byen gennem årene. I besøger også Shaki Khans Palads, beliggende i byens centrum, som er bygget uden at bruge et eneste søm.

Dag 5

Ad Silkevejen mod Georgien

I krydser grænsen til Georgien, hvor I kører til byen Signagi, der ligger på toppen af en bakke i den østligste region af Georgien kaldet Kakheti. På vejen besøger I St. Nino klosteret ved Bodbe, hvor St. Nino, manden der bragte Kristendommen til Georgien, er begravet. Når I ankommer til Signagi, er det tid til at gå på opdagelse i byen, som også er kaldet for kærlighedens by. Signagi er en charmerende ældre by, der også var et stop på silkevejen. Byen byder blandt andet på hyggelige brostensbelagte gader, en gammel og velholdt bymur med hele 23 tårne, charmerende huse og smukke udsigter.

I dag kam man vælge at deltage i et madlavningskursus med vinsmagning, som er en valgfri aktivitet på programmet. I løbet af madlavningskurset vil I blive introduceret til den lokale vin samt flere forskellige retter i det georgiske køkken. Heriblandt det ostefyldte brød Khachapuri, det stearinlysformet slik Churchkhela og Khinkali der er en dumpling fra det georgiske køkken. (Tilkøb på destinationen)

Dag 6

En dag i Tbilisi

Efter morgenmaden kører I længere ind i landet og til Georgiens hovedstad Tbilisi, der er kendt for sine historiske svovlbade. På vejen vil I besøge en af byens lokale vinsteder, hvor der er mulighed for en omgang vinsmagning. Efterfølgende kører I til hotellet og har eftermiddagen til fri disposition, indtil I om aftenen skal på sightseeing i byen.

Her begynder I ved Narikala fæstningen, som er en af de ældste overlevende strukturer i den georgiske hovedstad. Fæstningen ligger på en bakketop hævet over byen, hvilket var fordelagtigt, når den blev brugt til forsvar i krige. I dag er fordelen, at man får den smukkeste udsigt ud over byen. I besøger den ældre bydel Meidan, der byder på karakteristisk arkitektur, byens svovlkilder og Leghvtakhevi vandfaldet. I kommer igennem det Sharden område, der består af smalle gader fyldt med hyggelige spisesteder, barer og souvenirbutikker. I går over Fredens bro, der er en unik stål- og glaskonstruktion, som lyser op, når der bliver mørkt. Broen forbinder den gamle bydel i det centrale Tbilisi med Rike park over Kure-floden. I kommer forbi det første georgiske dukketeater i Tbilisi Gabriadze Teater, som byder på et exceptionelt ydre, der gør teateret til et af top seværdighederne i Tbilisi. Teateret blev bygget i 1981 og fik i 2010 et klokketårn, som er blevet teaterets varemærke. I går over Frihedspladsen, der fik sit navn i 1918, da Georgien erklærede sin uafhængighed fra det zaristiske Rusland. Derefter fortsætter I ned af Rustaveli Avenue, som er byens hovedgade, der strækker sig over hele 1,5 kilometer.

Dag 7

Ananuri slottet, Zhinvali reservoir og Gergeti Trinity Kirken

Dagens aktiviteter foregår i Kazbegi bjergregionen. I begynder ved Ananuri slottet, der ligger i de skønneste naturomgivelser. Slottet blev bygget i det 13. århundrede og har siden hen været lokation for adskillige folkeslag gennem tiden. Derefter går turen mod det smukke Zhinvali reservoir. Dammen blev konstrueret i 1980’erne af Sovjetterne, da der var behov for en ny vandforsyning til den hurtigt voksende by Tbilisi. Regeringen besluttede derfor, at Aragvi-kløften var det perfekte sted, da den var rig på gletsjervand. I kører efterfølgende til Gudauri resortet for at opleve den georgiske side af den store Kaukasus Bjergkæde og den smukke natur deromkring. Inden turen går tilbage til Tbilisi, kommer I forbi Gergeti Trinity Kirken, der ligger i 2200 meters højde og enormt billedskønne naturomgivelser. Under sovjettiden var alle religiøse tjenester forbudt, men kirken forblev et populært turistmål. I dag er kirken en del af den georgisk-ortodokse og apostoliske kirke. I 2018 lavede man en asfalteret vej, således man havde nemmere adgang til kirken, men grundet et jordskred i 2021, kan man kun besøge kirken via vandring eller med en 4WD. 

Dag 8

Videre til Armenien

I krydser grænsen til Armenien, der blandt andet er kendt for at være det første land i verden, der indførte kristendommen som statsreligion. Her kører I mod hovedstaden Jerevan, der byder på en del historiske monumenter, pladser, parker og god mad. På vejen kommer I forbi Sevani-søen, der er en stor højtliggende sø i det østlige Armenien. På en smal klippehalvø på den nordvestlige side af søen, beliggende i idylliske naturomgivelser, finder I Sevanavank Klosteret, der er et eksempel på middelalderlig armensk arkitektur. Efterfølgende kører I til Dilijan, som er en kurby og et af Armeniens mest populære feriesteder. Byen lokker blandt andet folk til med dens interessante arkitektoniske monumenter, kurbade, kønne natur og friske luft. Dilijan er nemlig omgivet af bjerge og skove og har adgang til Aghstev-floden. Når I ankommer til Jerevan, tjekker I ind på hotellet og har derefter aftenen til fri disposition.

 

Dag 9

På tur i Jerevan

I skal på sightseeing i Armeniens hovedstad. I begynder turen hos statuen Moder Armenien i Victory Park, hvor der er en flot udsigt ind over byen. Derefter skal I besøge Jerevan Kaskade, der er et enestående syn. Kaskaden består af en stor kalkstenstrappe, der forbinder det centrale Kentron-område i Jerevan med Monument-kvarteret. Pladsen foran trappen er dekoreret med springvand, blomsterbede, grønne områder og stuer. I kommer forbi den nationale opera og ballet akademi, der åbnede i 1933. I vil gå langs North Avenue, der er en gågade åbnet i 2007. Gågaden ligger i det centrale Kentron-distrikt, hvor den forbinder Abovyan Street med Frihedspladsen på Tumanyan-gaden. Gågaden er kendt for at være hele 450 meter lang og 27 meter bred. Derefter bevæger I jer ned på Republic Square, som er det centrale bytorv. Når I er færdige med rundturen, er resten af dagen til fri disposition, hvor er der er rig mulighed for at tage ud og prøve en af byens mange spisesteder.

Dag 10

Geghard klosteret, Garni templet og valgfri madlavningskursus

Dagens program begynder ved Geghard klosteret, der vil tage jer tilbage til den armenske middelalder med dens arkitektur, konstruktion og detaljer hugget i sten. Klosteret ligger i et højt klippelandskab, hvor de adskillige grave er hugget ind i klippen. Det er derfor også kaldt ”klosteret i hulen”. Efter frokost kører I videre til Garni templet, der er dedikeret til den armenske solgud Mihr. Templet er den eneste græsk-romerske søjlegang i Armenien og et symbol på landets tid før Kristendommen kom hertil. Resten af dagen er til fri disposition, hvor I vil have mulighed at deltage i en valgfri aktivitet, som omfatter et madlavningskursus. Kurset præsenterer jer for det fascinerende armenske køkken, der foretrækker lam, aubergine, brød, kød med fyld og bulgur frem for ris. Her vil I blandt andet lære at bage det traditionelle brød lavash, det er en form for fladbrød.

Dag 11

Ejmiatsin og Zvartnots Katedralerne

I begynder i Vagharshapat, der er Armeniens 4. største by beliggende 20 km vest for Jerevan. Her vil I besøge den Hellige Ejmiatsin Katedral, der blev bygget i begyndelsen af landets kristne konversion, hvorfor den er markeret som Armeniens center for kristendommen. Katedralen har både været et vigtigt religiøst, politisk og kulturelt samlepunkt, der det er et af de mest besøgte steder i landet. Derefter kører I videre til Zvartnots Katedralen, som blev bygget for at overgå Ejmiatsin Katedralen i storhed. I dag ligger Zvartnots Katedralen i ruiner efter et kraftigt jordskælv i det 10. århundrede. Katedralen var kendt for sin cirkulære udvendige struktur og unikke middelalderlige armenske arkitektur, som man har forsøgt at bevare på bedst mulig vis.

Efterfølgende kører I tilbage til Jerevan, hvor I vil have tid til at besøge byens lokale marked eller shopping center.

Dag 12

Dag 12

Vi kører mod Jerevan Lufthavn, hvorfra I skal flyve. Her får I udleveret morgenmad til turen. I flyver med Austrian Airlines, som er Østrigs største flyselskab, der har over 60 års erfaring i flybranchen og er en del af Lufthansa Group. I mellemlander i Wien, hvorfra I flyver videre til København, hvor I lander om formiddagen.

Liste over alle hoteller og resorter

  • Shah Palace (Baku, Aserbajdsjan): 3 overnatninger
  • Hotel Macara (Shaki, Aserbajdsjan): 1 overnatning
  • Hotel Ampelo (Signagi, Georgien): 1 overnatning
  • Hotel Brim (Tbilisi, Georgien): 2 overnatninger
  • Metropol Hotel (Jerevan, Armenien): 4 overnatninger

Der tages forbehold for ændring af hotel til et andet af samme standard

Gode hoteller

Under hele opholdet bor vi på nøje udvalgte gode hoteller 

Andre ser på

Marokko (8 dage)

Kulturskatte, ørken og oaser - 8-9 dage med udflugter, dansktalende rejseleder og halvpension. Forbered dig på at blive forelsket i og betaget af Marokkos uendelige ørken, svalende oaser og gæstfrie befolkning...

Rundrejse i Oman (7 dage)

Rundrejse i Oman: Kom med på eventyr i sultanatet Oman. Oplev landets flotte historiske bygninger, travle gademarkeder og varierende landskab med smukke udsigter.