Balkan Rundt (12 dage)

Alt om rejsen til Balkan

Tag med Over Alle Bjerge på en fantastisk rejse Balkan rundt -  en forrygende, flot og fascinerende oplevelse gennem tid og sted. I kommer tæt på kulturen, historien, nationalparker og bådture i det kludetæppe af små særprægede nationer, vi engang kaldte Jugoslavien. Glæd jer også til at dykke ned i den gamle tid omkring osmannerne, koldkrigstiden og socialismen for til sidst at møde folk i nutiden, som kan fortælle stolte historier om deres gamle land og traditioner.

Mere information

Om rejselederen - Marina

 

Hvad er inkluderet på denne rejse?

  • Fly fra København – Beograd med Swiss Air
  • Fly hjem fra Sarajevo - København med Austrian Airlines
  • 23 kg bagage og 8 kg håndbagage
  • 12-dages program inkl. nævnte udflugter (se programmet nedenfor).
  • 5 UNESCO-steder (Byerne Dubrovnik, Ohrid og Mostar samt Studenica-klostret og Kotor-bugten)
  • Entré på alle nævnte udflugter.
  • Overnatninger på gode mellemklasse hoteller.
  • Morgenmad alle dage.
  • Dansk rejseleder, Mads Nielsen, er med på hele rejsen.
  • Lokalguide i de enkelte lande.

Hvad er ikke inkluderet på denne rejse?

  • Forsikringer (Afbestillingsforsikring og rejseforsikring).
  • Øvrige måltider.
  • Drikkevarer til måltiderne.
  • Drikkepenge - beregn ca. 250 kr.

Oversigt over programmet

Dag 1

Starten på et Balkan-eventyr

Her starter vores store rundrejse i regionen med ankomsten til Serbiens hovedstad Beograd hvor vi kører til hotellet. Beograd har i dag godt 1 million indbyggere og var det tidligere Jugoslaviens hovedstad fra 1918 til 2003. Endnu tidligere var det Serbiens hovedstad i 600 år og med en historie på 7000 år er det en af Europas ældste byer. Beograd betyder den skønne hvide by og den ligger smukt ved bredderne af floderne Sava og Donau der løber sammen under Kalemegdan fortet midt i byen.

Dag 2

Beograd- den gamle hovedstad i Jugoslavien

Dagen er afsat til at udforske denne spændende by på en heldagstur. Beograd har i næsten 1000 år været et magtcentrum på Balkan, og det har affødt store bygningsværker, vi kan nyde den dag i dag. Vi skal se det gamle bycentrum, Republik pladsen, Saint Sava Katedralen, og vi skal gå en tur ved Beograds fort med en imponerende udsigt over byen. Herfra kan man bl.a. se floderne Sava og Donau. Her i Jugoslaviens gamle hovedstad ligger også landsfaderen Tito til hvile og vi ser hans mausoleum.

Dag 3

Til Europas yngste land

Efter morgenmaden kører vi fra hovedstaden og ud på landet. I det sydvestlige Serbien skal vi se det gamle Studenica kloster fra 1190 som er en af de største og rigeste Serbisk-ortodokse klostre. Indenfor klostrets befæstede mure ligger to kirker som begge blev bygget i hvidt marmor. Historien og skønheden har givet det en plads på UNESCOS liste over fredet kulturarv. Senere kører vi mod Kosovo og landets hovedstad Pristina hvor vi overnatter. Landet udgør bare ¼ del af Danmarks areal og huser ca. 2 millioner indbyggere.

Dag 4

Langs solsortesletten mod Makedonien

Vi ser nærmere på Kosovos hovedstad med det pulserende bycentrum med gågader. Her finder vi bl.a. Skanderbeg pladsen med en statue der hylder den albanske folkehelt. Kosovo består hovedsageligt af etniske albanere hvorfor deres kultur er udbredt. Vi ser ”New Born monumentet” der hylder det faktum at Kosovo blev erklæret uafhængigt af Serbien i 2008 og dermed er den yngste stat på Balkan (og Europa).

Vi ser det arkitektonisk specielle bibliotek som deler meninger fra genialt til grimt. Historiens vingesus mærkes når vi kører ud af Pristina mod Syd og vi kan se Solsortesletten langs vejen. Stedet hvor et af Europas skelsættende slag fandt sted i 1389. Her forsøgte den serbiske prins Lazar at forsvare Europa mod en fremstormende osmannisk hær. Eftermiddagen tilbringer vi i Skopje som er hovedstaden i Republikken Makedonien. Her vil vi se de mest berømte steder herunder den gamle bydel, stenbroen og Moder Theresas hus. Sidst på eftermiddagen kører vi til den smukke by Ohrid hvor vi skal bo på hotel ved Ohrid søen i de næste 3 nætter.

Dag 5

Balkans Jerusalem

Vi er kommet til et af Albaniens smukkeste områder og I dag skal vi ud og se den gamle by ved den billedskønne sø Ohrid. Søen ligger smukt omgivet af bjergkæderne Mokra og Jablanica på albansk side og Galicica på Makedonsk side. Søen er en af verdens ældste og har et unikt økosystem med mere end 200 endemiske arter. Vi skal gå i de gamle smalle gader og se på lave huse og byens 365 kirker. En for hver dag hvilket gav byen tilnavnet Balkans Jerusalem. Der er en utrolig charmerende by med mange motiver et postkort værdigt. Vi skal også på en lille sejltur med båd på Ohrid søen for at se byen fra søsiden. Der vil også være tid til at udforske byen på egen hånd om eftermiddagen.

Dag 6

Afslapning ved Ohrid-søen

Vi er nået halvvejs på rundrejsen og har derfor afsat en hel dag på egen hånd til at komme ned i tempo. Man kan læse en god bog ved søens bred, gå en tur i de gamle gader eller bade i det behagelige klare vand. Måske også tid for at smage på Balkans gode vin mens man ser solens bløde stråler rammer byens tage og kirkespir.

Dag 7

Ohrid til Tirana

Vi forlader smukke Ohrid og kører mod Albaniens hovedstad Tirana. Her vil vi tage på en byrundtur og se de største seværdigheder. Vi ser den imponerende boulevard, Moder Theresa pladsen, National galleriet og ”Bunk Art” som er et gigantisk hemmeligt bunker net bygget under det socialistiske regime. Vi ser ”førerbunkeren” og Enver Hoxhas private gemakker samt mange andre funktionsrum og gange under jorden. Under det kommunistiske styre blev der i alt bygget 173.000 bunkere spredt rundt i landskabet, noget vi kan se når vi kører rundt i Albanien den dag i dag.

Dag 8

Illyriens gamle hovedstad

Vores rejse tager os videre til Shkodra der ligger i det Nordlige Albanien. Det er både navnet på Balkans største sø og en gammel by af samme navn. Shkodra er en af Europas ældste byer og var hovedstad for det sagnomspundne Illyrien inden den blev erobret af romerne i 168 fvt. Vi ser det gamle bycentrum, Ebu Bekr moskeen og Rozafa borgen der ligger højt over byen. Stedet var for 2000 år tilbage en Illyrisk højborg og har senere været skueplads for flere afgørende slag bl.a. den osmanniske belejring af Shkrodra i 1478. Om eftermiddagen forlader vi Albanien til fordel for Montenegro hvor vi kører til hovedstaden Podgorica. Det er Montenegros største by og i den Jugoslaviske æra var den kendt som Titograd.

Dag 9

Adriaterhavets betagende kyster

Efter at have begivet os rundt i Balkans indland så kommer vi nu ud til de smukke kyster og bugter. Vi kører til Budva som er en smuk lille by der ligger på en halvø i Adriaterhavet. Her bruger vi formiddagen til at gå rundt i de gamle gader. Med en historie på 2500 år er det et af de ældst beboede områder på Adriaterhavskysten. Vi kører videre langs kysten til et af områdets mest berømte steder Kotor bugten. Byen ligger ved Europas sydligste fjord og er kommet på UNESCOS fine liste pga. den smukke beliggenhed med også den utroligt charmerende gamle by. Vi går en tur i den gamle by og ser bymure, kirker og det gamle klokketårn. Vi overnatter i Trebinje

Dag 10

Dubrovnik

Dubrovnik har en lang og glorværdig historie som en af Adriaterhavets vigtigste byer. Efter korstogene kom Dubrovnik under Venedigs domæne og blev rig på maritim handel. Siden blev det en del af Østrig Ungarn og har op igennem historien bevaret sin store betydning hvilket har resulteret i en by der er en charmerende blanding af rigt udsmykket kirker, renæssance arkitektur og hyggelige bytorv. Om eftermiddagen kører vi ind i Bosnien-Herzegovina og videre gennem smukke bjerge og kløfter til Mostar.

Dag 11

Mostars smukke bro og Sarajevos dramatiske historie

I Mostar skal vi først og fremmest se den smukke og berømte Osmanniske stenbro som blev bombet under borgerkrigen. Broen stod brækket på midten i årevis men er nu genopbygget som et smukt symbol på et helende sår. Siden kører vi til hovedstaden Sarajevo der er en af Balkans mest spændende byer. Vi ser bl.a. stedet hvor Prins Ferdinand blev skudt hvilket startede at 1. verdenskrig startede. Vi ser også ”Tunnel of life” og får den triste fortælling om Sarajevos blodige belejring i nyere tid. Tunnelen var Sarajevos livslinje og blev brugt til at smugle forsyninger ind i den belejrede by.

Dag 12

Fritid i den gamle Bazar

Vi har formiddagen fri til at gå en tur i en af Balkan mest charmerende og livlige basarer. I denne er det også muligt at besøge Gazi Husrev-beg moskeen som er en af de mest berømte bygninger fra den Ottomaniske periode samt centrum for det religiøse liv i Bosnien-Herzegovina. Vi samles igen og flyver hjem om eftermiddagen. Et uforglemmeligt eventyr er ved at være slut og vi kommer hjem med en masse oplevelser i bagagen og klogere på det kludetæppe af kulturer, folk, historie og religioner der udgør området vi kalder Balkan.

Liste over alle hoteller og resorter

 

  • Hotel Holiday Inn Express 4* Belgrade 2 nætter

  •  Hotel Parlament 4* Pristina 1 nat

  •  Hotel Park Lakeside 4* Ohrid 3 nætter

  • Hotel Colosseo 4* Tirana 1 nat

  • Hotel New Star 4* Podgorica 1 nat

  • Hotel Nar 4* Trebinje 1 nat

  •  City Hotel Mostar 4* Mostar 1 nat

  • 8 Hotel IBIS Styles Sarajevo 4* Sarajevo 1 nat

    Der tages forbehold for ændring af hotel til et andet af samme standard

Gode hoteller

Under hele opholdet bor vi på nøje udvalgte gode hoteller 

Andre ser på

Rejse til Jordan (10 dage)

Rejse til Jordan Kom tættere på kulturen, historien og den uvirkeligt smukke natur på denne rejse gennem Mellemøsten, der tager jer gennem både tid og sted. En erfaren dansktalende rejseleder er med på hele rejsen.

Den store Kaukasus Rundrejse (12 dage)

Den store Kaukasus Rundrejse Kom med på denne enestående rundrejse gennem Aserbajdsjan, Georgien og Armenien og oplev nogle af alle de smukke velbevarede skatte, der gemmer sig i den billedskønne bjergrige region.

Rundrejse i Tibet (12 dage)

Med åbningen af togstrækningen til Tibets hovedstad Lhasa, har verdens højest beliggende jernbane set dagens lys. Den og meget mere vil I opleve på denne 12-dages rundrejse, der byder på spændende udflugter og store oplevelser.